Forside    Pulsdiagnosekonsultation    Vedisk spa    Transcendental Meditation    
Andre programmer til: uddannelse | livsstil | boligdesign | musik | børn
om os | kontakt os | artikler | presse | for medlemmer | sitemap

Maharishis vediske velværecenter

Vedisk spa

Vi tilbyder en række behagelige og dybdegående behandlinger, som renser organismen på en blid og virkningsfuld måde.

Hvilke velværebehandlinger tilbydes?

  • Forskellige typer massage, bl.a. foryngende massage, afslappende massage, slankende massage, lymfemassage, antistress-massage og dybdemassage
  • Varmebehandlinger, bl.a. dampbade, oliebade og lokalbehandlinger
  • Behandlinger for indre fred
  • Kombinationsbehandlinger
  • Skønhedspleje: ansigtsbehandling og behandling af hele kroppen

Hvem udfører behandlingerne?
Et dynamisk team af afslappede, veloplagte og specialtrænede Maharishi Ayurveda-teknikere udfører behandlingerne.

Hvordan virker behandlingerne?
Alle behandlingerne virker afslappende, forfriskende og velgørende. Behandlingerne styrker kroppens evne til at regenerere og helbrede sig selv og giver ny klarhed, ro og velvære i både krop og sind.

Massage

Foryngende Vedisk massage — Abhyanga
En beroligende, behagelig og dybt afslappende oliemassage, som udføres synkront af to teknikere. Under behandlingen trænger de velgørende olier dybt ind i vævene, så urenheder løsnes og fjernes fra cellestrukturerne, og hele organismen forynges (ca.1 time inklusiv hvile).

Anti-stress massage
Man kan kun slappe af og nyde det, når to specielt trænede teknikere udfører en massageterapi, der ikke blot fjerner den elektromagnetiske stress, som opstår ved brug af computer eller mobiltelefon, men også bringer fornyet energi til hele organismen. Når vi udsættes for stærke elektromagnetiske felter, overbelastes kroppens interne elektromagnetiske struktur, og nervesystemet kommer ud af sin naturlige balance. Denne behagelige, stimulerende og enestående behandling højner kroppens energiniveau ved spontant at genoprette hele organismens naturlige elektromagnetiske balance og på den måde hjælpe fysiologien tilbage til sin naturlige funktionsmåde. Bør ideelt set gives tre dage i træk (ca. 1 time inklusiv hvile).

Stimulerende friktionsmassage (tør) — Garshana
Denne blide, energiske og effektive massage gives med grovkornede silkehandsker. Ved at stimulere stofskiftet, blodgennemstrømningen og lymfedrænagen skaber man en oplivende og fornyende virkning på celler og væv. Behandlingen har en rensende, forfriskende og slankende effekt (ca. 1 time inklusiv hvile).

Stimulerende friktionsmassage (fugtig) — Udvartina
Denne lymfedrænerende massage gives med en dybt gennemtrængende urtepasta, som anvendes på alle sider af kroppen. Behandlingen er exfolierende og virker både stimulerende og plejende på huden, samtidigt med at det er en virkningsfuld behandling, der renser stagnerede slagger og giftstoffer ud af lymfesystemet. Massagen stimulerer blodgennemstrømningen, stofskiftet og lymfesystemet og har en udrensende, forfriskende og slankende effekt (ca. en time inklusiv hvile).

Afbalancerende dybdemassage — Vishesha
Denne dybdemassage, som gennemarbejder muskler, sener og triggerpunkter, opløser spændinger, myoser og hårdhed ved at stimulere udskillelsen af slagger og affaldsstoffer fra celler og væv. Når spændingerne bliver frigjort, begynder kroppens energi at strømme frit og uhindret gennem hele organismen og man mærker et øget velbefindende og velvære (ca. en time inklusiv hvile).

Varmebehandlinger

Dampbad med urter — Swedana
Behagelige varme dampe fyldt med velgørende urter åbner og renser alle rørformede strukturer i kroppen (shrotas), hele vejen fra fordøjelseskanalen ned til de små porer i huden, samtidigt med at dampene opløser, smelter og fjerner urenheder og slagger (ca. ½ time inklusiv hvile).

Kongeligt oliebad — Pizzichili
En vidunderlig varm masse af velgørende olie strømmer ned over huden og omslutter hele kroppen, idet den skyller urenheder, slagger og affaldsstoffer med sig ud. Det er en luksuriøs behandling, som før i tiden var forbeholdt de kongelige. Behandlingen virker dybt afslappende og efterlader hele kroppen lettere og mere smidig (ca. 1.5 time inklusiv hvile).

Abhyanga og lokal Podikhizi
Foryngende vedisk massage efterfølges af en speciel lokalbehandling med en varm, fast masse, som er tilberedt med helbredende urter. Denne behandling bringer liv, energi og smidighed til hele kroppen og er særligt velegnet, hvis man har smerter i lænden eller ryggen eller har et stillesiddende arbejde, som f.eks. computerarbejde (ca.2 timer inklusiv hvile).

Abhyanga og lokal Pinda Swedana
Foryngende vedisk massage efterfølges af en speciel lokalbehandling med en varm mælkeagtig rismasse, tilberedt med helbredende urter. Behandlingen trækker urenheder og affaldsstoffer ud af bestemte områder i kroppen, som led og knogler, og er særligt velegnet hvis man lider af gigt eller generel stivhed og smerte i muskler eller led (ca. to timer inklusiv hvile).

Skønhedsbehandlinger

Helkropsbehandling for kongelig skønhed og ungdommelig hud
Tre teknikere samarbejder om denne enestående behandling, som begynder med en dybderensning af hele kroppen med en speciel mildt exfolierende urteblanding og fortsætter med blødgøring af huden ved hjælp af velduftende olier, massage med mælkeskum, dampbad med rensende urter og mudderbad med foryngende urter. Herpå følger hudpleje med opstrammende toner, olie og fugtighedscreme, og til sidst gives en blid, nænsom og behagelig øjenbehandling. Urterne indeholder bl.a. anti-oxidanter, som modvirker aldring og stimulerer hudens collagendannelse. Kom og bliv forkælet som en anden Kleopatra! (ca. 2 timer inklusiv hvile.)

10-trins foryngende ansigtsbehandling med økologisk mælk og blomstervand
Sol, miljøgifte, træthed og stress kan med tiden sætte sig i ansigtets fine strukturer. Denne personlige behandling anvender naturlige ingredienser som forberedelse til at nære hudens forskellige lag og fjerner samtidigt skadelige urenheder. Først anvendes specielle rensende urter til at blødgøre huden. Derefter følger en blid øjenbehandling og en opstrammende hudbehandling med genopbyggende fedtstoffer og plejende olier, mildt exfolierende urter, dampbad, mælkeskum og mudderbad med foryngende urter. Urterne indeholder bl.a. anti-oxidanter, som modvirker aldring og stimulerer hudens collagendannelse (ca. 1.5 time inklusiv hvile).

Lydterapi

Maharishis Vediske Vibrationsteknologi
(basal)
I denne enestående behandling anvender de vediske eksperter forfinede impulser af vediske lyde, eller vedisk vibration, til at sætte nyt liv i kroppens egen indre intelligens i de områder, hvor intelligensen helt eller delvist mangler. På den måde kan man genoprette en mere normal og afbalanceret funktion af celler, væv og organer. Forskning har vist en gennemsnitlig lindring på 43% for kroniske problemer af omkring 14 års varighed. Denne behandling bringer lindring af smerte og lidelse —og nogle gange tager det bare få minutter at opnå mærkbare resultater.

Læs mere på www.vedicvibration.com

Maharishis Vediske Vibrationsteknologi
(avanceret)
Denne behandling, som kan anvendes til specifikke ubalancer og kroniske sygdomme, retter sig mod det mest grundlæggende plan af kroppen, hvor ubalancer opstår. Symptomer kan reduceres betydeligt og i nogle tilfælde fjernes helt, fordi behandlingen genopretter balance i hele organismen ved at sætte liv i kroppens egne naturlige helbredende kræfter.

Bevidsthedens vibrationer
Her udvælges specifikke recitationer til at påvirke de områder i kroppen, som har brug for hjælp. Denne lydterapi er et medicinsk gennembrud, fordi den genopretter balancen mellem kroppen og dens egen indre intelligens gennem anvendelsen af den avancerede lydteknologi, som er baseret på Maharishis vediske videnskab. Denne behandling er i stand til at skabe transformationer fra uorden til orden i alle strukturer og funktioner på det dybeste plan af den biologiske intelligens, som styrer kroppens selv-organisering og kroppens egne indre reparationsprocesser.

Læs mere på www.vedicapproachtohealth.org

Andre behandlinger

Behandling for indre fred — Shirodhara
En behagelig kontinuerlig strøm af olie, som føres langsomt og blidt henover panden. Denne behandling virker afslappende, afspændende og afbalancerende på hele nervesystemet, og virkningen er helt sublim (ca. en halv time inklusiv hvile).

Behandling for hoved og hals — Nasya
Blid og effektiv massage med efterfølgende varme-behandling og udrensning, som naturligt skaber fri passage ved at rense og udvide øvre og nedre luftveje.

Øjenbehandling - Netra Tarpana
Afslappende, behagelig og udrensende ansigtsmassage efterfulgt af blid og nænsom øjenbehandling.

Kombinationsbehandlinger
Følgende kombinationer tilbydes: abhyanga og shirodara, abhyanga og swedana, udvartina og swedana, udvartina og shirodhara, garshana og swedana, garshana og shirodhara, vishesh og swedana, vishesh og shirodhara. Alle kombinationsbehandlinger varer ca. 1.5 time inklusiv hvile.

Behandlinger med kun een tekniker
De fleste behandlinger kan udføres med kun een tekniker, dog ikke pizzichili og skønhedsbehandlingen for hele kroppen.

Hvem kan få gavn af behandlingerne?
Alle med normalt helbred kan få gavn af disse behandlinger. Er man i tvivl om, hvilken behandling, der vil have den største effekt, eller har man helbredsproblemer, bør man først bestille tid til en velværekonsultation hos en specialuddannet læge. Læs mere her.

Behandlingsforløb
Behandlingerne kan tages enten hver for sig eller i et sammenhængende forløb, efter aftale ved velværekonsultationerne. Læs mere her.

Behandlingstidspunkt
Behandlingerne gives typisk på hverdage i almindelig arbejdstid, men kan også i specielle tilfælde gives på andre tidspunkter, efter aftale med velværecentret.

Behandlingsafgift
Behandlingerne koster mellem 500 og 1500 kr per behandling. For detaljeret prisliste klik her.

Behandlere
Et dynamisk team af afslappede, veloplagte og specialtrænede Maharishi Ayurveda-teknikere udfører behandlingerne.


Specialuddannet Maharishi Ayurveda tekniker Bente Flyvholm
Specialuddannet Maharishi Ayurveda tekniker Bente Østergård
Specialuddannet Maharishi Ayurveda tekniker Lotte Nielsen
Specialuddannet Maharishi Ayurveda tekniker Henrik Gert Nielsen
Specialuddannet Maharishi Ayurveda tekniker Henning Lau Hansen
Specialuddannet Maharishi Ayurveda tekniker Torben Larsen

Sted
Maharishis Fredspalads
Gammel Vartov Vej 16
2900 Hellerup