Forside    Pulsdiagnosekonsultation    Vedisk spa    Transcendental Meditation    
Andre programmer til: uddannelse | livsstil | boligdesign | musik | børn
om os | kontakt os | artikler | presse | for medlemmer | sitemap
Mere Information
Tlf. 3331-5444
cb@stilhed.net
 

Uddannelse

Velkommen til stressfri skolegang

 

Hvordan skoleelever kan blive mere harmoniske, kreative og intelligente

Denne webside præsenterer 30 års erfaringer med Transcendental Meditation i skolen, samt hvordan det er dokumenteret i videnskabelig forskning.

Læs om, hvordan stress og uro aftager, samtidigt med at evnen til indlæring og koncentration bliver bedre.

Denne webside henvender sig primært til pædgoger, lærere, forældre, politikere, sundhedsfagligt personale og andre, som gerne vil skabe bedre trivsel hos børn og unge.

En ny metode til bedre skolegang

Verdens stress tager i dag hårdt på vores børn og unge. Det sker lige nu. Det påvirker tusindvis af børn og unge og deres lærere og udgør en alvorlig trussel mod vores vision om en lysere fremtid.

Vi kender de fleste problemer som indlæringsvanskeligheder, skoletræthed, frustrationer, helbredsproblemer, vold i skolen, følelelsesmæssige problemer, misbrug af tobak, alkohol og stoffer – og vi ved, at der kommer hele tiden nye til.

Stressfri skolegang handler om bevidsthedsbaseret uddannelse.

Bevidsthedsbaseret uddannelse handler om løsninger. Det handler om at fjerne den grundlæggende årsag til stress og hjælpe hver enkelt elev til at udfolde sine fulde muligheder. Det handler om at forebygge og behandle stress, angst, depression og indlæringsvanskeligheder. Der findes hundredvis af skoler verden over, med tusindvis af elever, som er ivrige efter at indføre bevidsthedsbaseret uddannelse, så de kan begynde at gøre brug af deres fulde muligheder.

Hvad er kernen i bevidsthedsbaseret uddannelse?

Det centrale punkt i bevidsthedsbaseret uddannelse er udøvelsen af Transcendental Meditation to gange dagligt som et valgfrit fag i skolens regi. De elever, der vælger det, mødes to gange dagligt og mediterer med læreren i et klasselokale, om morgenen og om eftermiddagen, inden de har fri. Hvor længe eleverne mediterer afhænger af alderen; for de mindste børn er det et par minutter, og for de lidt større kan det være op til 10-15 minutter per gang.

De mindre børn fra 4-10 bruger en 'gående meditation' og de større brøn over 10 bruger en stillesiddende meditation med lukkede øjne.

Desuden kan man oven i det – også som frivilligt fag - tilbyde en eller to timer om ugen med teoretisk undervisning i bevidsthedsudvikling, 'Videnskaben om Kreativ Intelligens'.

Det er et kursus, som gennemgår forskellige generelle naturvidenskabelige principper og lovmæssigheder, som er fælles for alle fag. Her vil eleverne begynde at forstå, at de har ubegrænsede muligheder i sig, og de vil lære, hvordan de kan udfolde deres iboende muligheder til størst mulig gavn for sig selv og andre.

Effekt af bevidsthedsbaseret uddannelse

Omfattende videnskabelig forskning og erfaring med bevidsthedsbaseret uddannelse gennem flere årtier har vist, at denne metode, hvor man føjer meditation og evt. også studiet af bevidsthedsudvikling til det almindelige pensum, styrker det eksisterende uddannelsessystem, og hver dag får elevers og læreres ansigter til at lyse op i det ene smil efter det andet.

Det er vigtigt at understrege, at både meditationen og den teoretiske undervisning i bevidsthedsudvikling kan tilføjes som frivillige fag uden at ændre på det eksisterende pensum og uden at ændre på skolens principper, rutiner eller holdninger.

Fordelene ved bevidsthedsbaseret uddannelse

Skoler uden Stress tilbyder viden om, hvordan man kan komme i gang med det samme. Fordelene for eleverne er, at de får mindre stress og stressrelaterede sygdomme, mindre misbrug af tobak, alkohol og stoffer, og i stedet får øget intelligens, forbedret indlæringsevne, forbedret hukommelse og højere karakterer. Fordelene for lærerne er, at de også selv får mindre stress og stressrelaterede sygdomme, mindre angst, nedsat misbrug af tobak, alkohol og stoffer, større arbejdsglæde, og desuden bedre relationer, færre lægebesøg og færre hospitalsindlæggelser.

Smukke og enkle ord om børns rettigheder

I verden i dag, hvor livet er præget af frygt og usikkerhed, bør hvert eneste barn have ret til en skoletime, hvor det kan dykke dybt ind i sig selv og erfare området af stilhed – lyksalighed – det enorme reservoir af energi og intelligens, som findes dybt inde i os allesammen. Det er den måde, vi kan redde den kommende generation på.

Disse ord, som stammer fra den eminente pædagog og videnskabsmand Maharishi Mahesh Yogi, som også er grundlæggeren af Maharishis Fredspalads, beskriver så enkelt og smukt det presserende behov, der er for mindre stress i skolerne i dag.

Stressfri skolegang handler om at gå i gang. Det handler om at anvende videnskabeligt beviste programmer og metoder til at udvikle vores børns skabende muligheder. Det kræver omgående opmærksomhed, fordi vores børns fremtid - og vores egen fælles fremtid - ikke tåler nogen forsinkelser.

Målet for stressfri skolegang

Stressfri skolegang er dannet for at sikre, at alle børn og unge, som gerne vil lære Transcendental Meditation, kan gøre det nårsomhelst i løbet af hans eller hendes skolegang og uddannelse. Det er konstruktivt med denne meditation for vores børn og unge, fordi Transcendental Meditation er verdens mest veldokumenterede og mest udbredte ikke-religiøse ikke-medicinske program til at udvikle hjernens og sindets fulde kreative potentiale, til at forbedre helbredet, mindske stress og forbedre børn og unges evner.

Stressfri skolegang samarbejder med alle mulige skoler af forskellig kulturel og økonomisk baggrund, så eleverne kan lære meditationsteknikken og få et komplet opfølgningsprogram i løbet af skoleårene for at være sikre på, at de får mest muligt ud af deres skoletid og uddannelse.

Forbedret hjernefunktion

Uddannelse handler om viden og udvikling. Det er vigtigt at forstå, at vores hjerne ikke er færdigudviklet ved fødslen. Gennem modning og erfaring bliver vores hjerne udviklet og formet på ny i hvert eneste øjeblik for at danne grundlag for vores tanker, beslutninger og adfærd. Denne konstante skabelse og nyskabelse af vores hjerne er en dynamisk proces, så uddannelse – i alle aldre - er centralt, fordi det er her, vi får de nøgleerfaringer, som udvikler hjernen på en sund og dynamisk måde.

Forskning viser bl.a., at bevidsthedsbaseret uddannelse udvikler flere af hjernens fulde muligheder ved at øge graden af orden i hjernens elektriske aktivitet og graden af synkroni mellem de forskellige dele af hjernen. Det er derfor Skoler uden Stress anbefaler bevidsthedsbaseret uddannelse, som kan indføres i alle uddannelsessystemer og skoler uden at ændre på pensum.

Højere karakterer

Forskning bekræfter, at elever ved bevidsthedsbaserede universiteter og skoler forbedrer alle deres evner, deres sundhed, og sociale adfærd, sammenlignet med elever i andre skoler. Både i grundskolen og gymnasiet, år efter år, får eleverne i de bevidsthedsbaserede skoler de højeste karakterer på landsplan og har det højeste gennemsnit ved deres aflsuttende eksaminer. De har også vundet mange priser og udmærkelser inden for naturvidenskabelige fag, matematik, retorik, historie, poesi, drama, kunst, musik og sport.

Fordele for hele skolen

Når lærerne begynder at opleve større effektivitet og velbefindende ved at meditere med Transcendental Meditation sammen med eleverne, vil hele skolen blive mere livskraftig og få mere success. Der bliver desuden færre sygemeldinger både blandt elever og lærere. Derfor er bevidsthedsbaseret uddannelse også en vigtig tilføjelse til videreuddannelse af lærere og andet personale på skolen.

Erfaring og forskning viser desuden, at når en vilkårlig skole eller vilkårligt universitet tilføjer bevidsthedsbaserede kurser til deres normale pensum ser man mange positive ændringer i elevernes evner og adfærd. De bliver mere entusiastiske, vågne, kreative og får evnen til at nå deres mål samtidigt med, at de hjælper deres kammerater.

Tak for din interesse. Og husk venligst at bevidsthedsbaseret uddannelse ikke er en luksus. For vores børn, som vokser op i en stressfyldt, ofte frygtindgydende og kriseramt verden, er det en nødvendighed.


Ro og trivsel i skolen


Det er elevernes indlæringsevne, som er mest afgørende for indlæring og undervisningen. Her fortæller vi om, hvordan skoleelever kan blive mere motiverede og kreative i takt med, at der falder ro over klassen. Og hvordan undervisningen kan blive lettere og mere effektiv.

 

Større ro i skoledagen


Meditationen giver eleverne lejlighed til at koble fra to gange hver dag i en tilstand af dyb afslappelse. Transcendental Meditation er en enkel, naturlig teknik, der giver dyb hvile, samtidigt med, at sindet er vågent.

Udøvelsen giver eleverne et indre holdepunkt af ro og harmoni, der gør, at de ikke så nemt bliver stressede og derfor trives bedre. Efter meditationen kommer der en ro og opmærksomhed i klassen, som gør, at undervisningen bliver lettere og mere effektiv, og atmosfæren i klasserne bliver mere harmonisk.

Forskning viser, at elever, der mediterer dagligt, er roligere, gladere og hviler mere i sig selv. De bliver ikke skoletrætte som andre elever - de er mere motiverede, mere opmærksomme i timerne og bedre til at samle sig om deres skolearbejde. Samtidigt med at elevernes selvværd vokser, bliver de mere tolerante og mobning aftager spontant.

Erfaringer med meditation i skolerne

I Danmark har Højskolen for Bevidsthedsudvikling i Rørvig gennem 25 år tilbudt Transcendental Meditation til sine elever - med stor succes. Erfaringen er, at meditationen giver en større livsglæde hos eleverne: Indlæringen går som en leg, og samværet bliver mere meningsfyldt.

I Skelmersdale i England har en skole indført Transcendental Meditation udover det almindelige pensum, og her ligger skolens elever i toppen af det engelske landsgennemsnit.

I Detroit i USA er der 160 elever ved Nataki Talibah Schoolhouse, som udøver Transcendental Meditation i skolen. Forskere fra University of Michigan har påvist, at børnene har fået et bedre selvværd og kommer bedre ud af det med deres kammerater. Eleverne fortæller selv, at meditationen hjælper dem til at være mere opmærksomme i timerne, at de ikke længere har så nemt ved at blive stressede, og at de bedre kan koncentrere sig om deres lektier.

I en skole i den indre by i Washington D.C. USA har flere hundrede elever og lærere lært Transcendental Meditation. Skoleleder George Rutherford fortæller, at metoden blev opfattet som et stresshåndteringsprogram, og at adfærdsvanskelighederne er blevet markant mindre.

På en skole i Iowa i USA mediterer alle elever og lærere. Skolens
elever vinder gang på gang præmier i forskellige skolekonkurrencer - såvel inden for kreative fag, akademiske discipliner, som sport. De ældste klasser ligger konsekvent i toppen af landsgennemsnittet. Det gælder også elever, der lå på et mere gennemsnitligt niveau, da de startede i skolen.

Børn med problemer får det bedre

Det er ikke kun sunde og velfungerende børn, der har glæde af at meditere. Også børn, der er stressede eller traumatiserede og børn med ADHD eller autisme, kan opleve større indre ro og faglig fremgang. Forskningen dokumenterer, at Transcendental Meditation kan forebygge og behandle stress, og gradvist afhjælpe koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder.


Fordele for elever og lærere

Forskningen viser, at elever bliver mindre stressede og får mindre tendens til få et misbrug af alkohol og stoffer. I stedet ser man en højere intelligenskvotient, højere karakterer, og en forbedret indlæringsevne og kreativitet – i det hele taget bedre trivsel. Lærerne kan også have gavn af meditaiton _ de vil opleve større arbejdsglæde og velbefindende, mere effektivitet, og mindre uro og stress. Undersøgelserne viser desuden, at både lærere og elever har færre sygedage.
Transcendental Meditation fjerner den grundlæggende årsag til stress og hjælper den enkelte elev med at udfolde sine fulde muligheder. Med Transcendental Meditation kan både elever og lærere finde et roligt ståsted i sig selv og i samfundet i en ellers foranderlig og uoverskuelig verden.

 

Erfaringer med meditation i skolen

ASHLEY DEANS, PH.D.
Forstander for den prisbelønnede Maharishiskole (500 elever) i Iowa i USA, hvor elever og lærere udøver Transcendental Meditation

’'Vores uddannelse her på skolen er enestående i verden i dag, fordi - som forskningen viser - udvikler den flere af hjernens fulde muligheder, og det gør eleverne mere vågne og motiverede. Alle skoleledere burde komme på besøg og opleve vores skole. Vores elever opnår ikke bare uhørt succes i alle akademiske fag, sport og kreative problemløsninger, men de er også helstøbte, ansvarsbevidste og omsorgsfulde personligheder, som naturligt bliver ledere inden for deres interessefelt.’'

GEORGE H. RUTHERFORD, PH.D.
Skoleleder gennem mere end 30 år i Washington, D.C. og Maryland USA, hvor han har introduceret
Transcendental Meditation til hundredvis af elever og lærere.
’'Den måde, som både offentlige og private skoler fungerer på i dag, gør, at hele skolegangen er fyldt med stress, og stress fører til vold. Min erfaring her på skolen er, at når elever og lærere udøver Transcendental Mediation, mindskes stressniveauet, og det gør både indlæringen og undervisningen en hel del lettere. Transcendental Meditation kan forbedre miljøet på alle skoler, og det er noget, der vil reducere den dybt rodfæstede stress, som fører til vold i skolen og i øvrigt til vold og terrorisme i verden som helhed.’'

Carmen N’Namdi, forstander, Michigan, USA
’'Vores personale lærte TM på grund af de positive virkninger på sind og krop, som kommer på arbejdspladsen, når stressniveauet mindskes. Vi har set, at eleverne bliver dygtigere fagligt, fordi de får en bedre indlæringsevne og bliver bedre til at forholde sig kritisk til tingene. Samtidigt har de en varm og venlig adfærd – alt sammen på grund af den dybe hvile, som kroppen får under meditationen. Vi glæder os til årene, der kommer, hvor flere og flere skoler og arbejdspladser indser, at de ikke får meget udrettet, før de begynder at gøre noget effektivt ved stress.’'

 

En universel metode

Transcendental Meditation er en veldokumenteret metode med over 600 videnskabelige undersøgelser udført på mere end 250 uafhængige universiteter og forskningsinstitutioner over hele verden og er det mest udbredte, ikke-medicinske program til at udvikle hjernens og sindets fulde kreative potentiale, til at forbedre helbredet, mindske stress og forbedre børns
og unges evner. TM kræver ikke nogen ændring af livsstil og kan bruges af alle, uanset alder, livssyn og kulturel og økonomisk baggrund.

Hvordan man indfører meditation i skolerne

Det foregår hel enkelt ved, at eleverne mødes to gange dagligt i et klasselokale for at meditere fem-ti minutter sammen med læreren, om morgenen før timerne begynder og igen om eftermiddagen, inden de går hjem.
Det er vigtigt at understrege, at meditationen kan tilføjes som valgfrit fag uden at ændre på det eksisterende pensum og uden at ændre på skolens principper, rutiner eller holdninger.

 

Hvordan kommer man i gang?

• Det første skridt er et orienterende møde for skolens ledelse
• Det andet trin er et informationsmøde for lærere og andet personale på skolen
• Det tredje skridt er et informationsmøde for hver klasse hver for sig
• Det fjerde skridt er et kursus i meditation for lærere
. Det femte skridt er et kursus i meditation for elever
• Det sjette skridt er indførelsen af meditationen i skolens daglige rutine
• Det syvende skridt er regelmæssig opfølgning ca. en gang om måneden. Dette kan evt. suppleres med forskellige tests, f.eks. en ’brain mapping session’, hver 6. -12. måned, hvor der udarbejdes et ’brain report card’.


En lysere fremtid


Det, der sker i vore skoler, er afgørende for Danmarks nutid og
fremtid. Erfaring og forskning viser, at når en skole føjer
Transcendental Meditation til det normale pensum, bliver eleverne mere vågne, entusiastiske og dygtigere samtidigt med, at de hjælper deres kammerater. Glade og velfungerende elever bliver mere harmoniske personligheder, som vil skabe en lysere fremtid for Danmark.


Vi kan begynde med det samme

Transcendental Meditationsprogrammet handler om at gå i gang. Det handler om at anvende videnskabeligt underbyggede programmer og metoder til at udvikle vores børns skabende muligheder. Det kræver omgående opmærksomhed, fordi vores børns fremtid - og vores egen fælles fremtid - ikke tåler nogen forsinkelser.


Tak for din interesse

Tak for din interesse! Og læg mærke til, at en harmonisk skolegang ikke er en luksus - for vores børn, som vokser op i en stressfyldt, ofte frygtindgydende og kriseramt verden, er det en nødvendighed.


Kontakt

Vores uddannelses kvalitet er afgørende for Danmarks nutid og fremtid. Hvis du er interesseret i at indføre bevidsthedsbaseret uddannelse i din skole /dit gymnasium, ring i dag på 33 31 54 44 eller skriv til cb@stilhed.net