Der er skoler, gymnasier, sundhedscentre og hospitaler, som er ved at blive grundlagt over hele verden for at uddanne befolkningen i, hvordan man kan skabe større sundhed, lykke og fred gennem videnskabeligt underbyggede programmer.
Ned gennem tiderne har der været mange bestræbelser på at skabe fred i verden, men det har vist sig, at det ikke har været tilstrækkeligt med de mange gode intentioner. Fredstraktater har generelt ikke holdt længe, så der er klart brug for helt andre og mere effektive metoder til at skabe en varig fredelig og harmonisk atmosfære overalt på jorden.
_________________________________________________________
Kvantefysiker
udtaler sig_____________________________________________
Igennem de sidste 50 år har videnskabsfolk forsøgt på at skabe fred,
skære ned på oprustningen og anbefalet konfliktløsninger uden vold.
Men uanset hvor velmenende disse anstrengelser end har været, er de
ikke lykkedes. Årsagen er, at videnskaben ikke har været i besiddelse
af en egentlig fredsteknologi. Det er endda endt med, at nogle videnskabsfolk
— under pres fra politikerne — har været tvunget til at
støtte brugen af kernevåben.
Nu er der imidlertid kommet en ny effektiv metode til at opnå fred, som videnskabsfolk kan tage til sig - og begynde at få reel indflydelse. Det er ikke længere nødvendigt at overlade verdens skæbne i hænderne på uvidende politikere, som tænker i destruktive baner. Nu har vi mulighed for at dæmpe aggressive tendenser ved at skabe en massiv indflydelse af fred.˝
Fred begynder i menneskets sind
Fred er noget virkeligt og konkret i vores hverdag
UNESCO har slået fast, at krig begynder i menneskets sind, og på samme måde begynder fred også i menneskets sind. Fred kræver maksimal hjernefunktion. Derfor bør uddannelse kultivere nervesystemet til at opnå maksimal hjernefunktion og dermed en spontant fredfyldt tankegang og adfærd hos alle i samfundet.
Fredspaladsets programmer og metoder til at uddanne befolkningen i at skabe fred indefra har alle en dokumenteret gavnlig virkning på hjernefunktionen. Over 600 videnskabelige undersøgelser over Transcendental Meditation viser, at der kan skabes balance i hvert enkelt menneske og orden i samfundet gennem maksimal hjernefunktion.
Over 40 videnskabelige undersøgelser, foretaget i mange forskellige lande verden over, har vist, at når 1% af et samfund, en virksomhed eller en skole udøver Transcendental Meditation (TM), eller når kvadratroden af 1% af et samfund udøver det avancerede TM-sidhi program, herunder yogisk flyvning, i en gruppe, kommer der så stor orden og harmoni, at det kan måles som et markant fald i kriminalitet, uro og konflikter.
I Danmark udgør kvadratroden af 1% af befolkningen ca. 230 mennesker. Derfor er det et mål for Fredspaladset at fastansætte 230 eksperter i TM-sidhi programmet til at meditere sammen otte timer om dagen for at sikre orden, fred og harmoni i Danmark.
Hver morgen og aften, når man mediterer 20 minutter med Transcendental Meditation derhjemme, giver man sit eget personlige bidrag til verdensfred. Og går man videre til at udøve det avancerede TM-sidhi program kommer man til at bidrage endnu mere. Man kan desuden give økonomisk støtte til Fredspaladsets projekter for verdensfred.
Læs mere ved at klikke på "Transcendental Meditation" og "TM-sidhi programmet".

IInvitation til gratis foredrag
Kom
til åbent hus
Kom til vores informationsmøde i København!
Se forsiden.
Det er gratis og uforpligtende.
Husk tilmelding og framelding
på 33 31 54 44 eller cb@stilhed.net
Adressen
oplyses ved tilmelding
Læs mere på hjemmesiderne:
www.TM.org
www.TMnu.dk