Fred Travis ph.d. om de erfaringer, som fremmer total hjernefunktion
Uddannelse bør kultivere en integreret hjernfunktion, så man bliver bedre til at tage beslutninger, vurdere situationer mere nøgternt og få mere ud af livet hele livet.
Dr. Fred Travis er leder af EEG/Psychophysiology Center ved Maharishi University of Management i Fairfield, Iowa, USA, hvor der er henved 1000 studerende, lærere og personale, som udøver Transcendental Meditation. Han er derfor i den misundelsesværdige situation, at han er omgivet af hundredvis af perfekte "forsøgskaniner" for sine undersøgelser, når han forsøger at klarlægge hjernens fulde muligheder.
Dr. Travis’s forskning er publiceret i ledende videnskabelige tidsskrifter, som Biological Psychology, Psychophysiology, Consciousness and Cognition, og the International Journal of Psychophysiology.
Han er en efterspurgt taler ved konferencer om neurovidenskab og trækker fulde huse ved universiteterne, når han taler om Transcendental Meditation og hjernefunktion.
Du siger, at TM fremmer en "integreret hjernefunktion", hvad betyder det og hvorfor er det vigtigt?
Der er forskellige områder i hjernen, som har at gøre med syn, hørelse, følelse, tænkning — for vrede og lykke — og for handling, beslutning og planlægning. Når hjernen er sund, fungerer alle disse som en samlet helhed — så er de "integreret". Integrering er vigtig, fordi vores omgivelser hele tiden forandrer sig. Vi har brug for en god, sund hjerne, som kan vurdere, hvor man er, beslutte hvor man skal hen og finde ud af, hvordan man kommer derhen.
Er det hele hjernen, som er involveret i beslutninger?
Den del af hjernen, som spiller den vigtigste rolle mht at vurdere informationer, hedder frontallapppen eller associationshjernebarken. Denne del af hjernen får ikke nogen direkte informationer udefra — den sammensætter selv et samlet indtryk fra brudstykker af, hvad de forskellige sanser har opfattet, som hørelse, syn, berøring etc. Frontallappen er som en dirigent, der tager alle de forskellige toner fra orkestrets instrumenter og sætter dem sammen til et stykke hel musik.
Man taler meget om stress og hjernefunktion. Hvad sker der med hjernen, når den udsættes for stress?
Enhver oplevelse af stress forhindrer frontallappen i at blive udviklet. Stresspåvirkninger kommer bl.a. fra alkohol og stofmisbrug, opvækst i et skilsmissehjem, frygt for vold og kriminalitet, eller selv noget så dagligdags som dårlige madvaner. Og når menneskers frontallap ikke bliver udviklet normalt, kommer de til at leve et primitivt liv, hvor de ikke er i stand til at lægge planer og ikke se frem i tiden. Deres verden er simplistisk, og de kan kun forholde sig til, hvad der sker lige nu. Tankegangen bliver fragmenteret og rigid, f.eks. "du er enten med mig eller imod mig," eller "min bande er god, og alle andre er imod os".
Tag for eksempel alkohol. Druk ødelægger hjernecellerne overalt i hjernen og skærer forbindelserne til frontallapperne over. Forbindelserne mellem forntallapperne og de andre områder i hjernen begynder at blive udviklet, når man er 12-13 år gammel og fortsætter, indtil man er sidst i tyverne og først i trediverne. Så hvis man drikker, mens man går i skole, gør man det værst tænkelige, man overhovedet kan for sin hjerne og for sit liv i det hele taget.
Kan man se, når hjernen er ødelagt?
Absolut. Frontallapperne bliver ikke aktiveret i hjernen hos voldelige eller impulsive mennesker, eller hos mennesker, som ikke har kontrol over deres handlinger. Det er mennesker, som har en primitiv verdensopfattelse, som f.eks. "jeg ser en plade chokolade, jeg tager den," eller "jeg ser en bil, jeg tager bilen," eller "den fyr så mærkeligt på mig, jeg vil lægge ham ned." Det er sådan, deres verden ser ud.
Kan hjernen ændre sig?
Heldigvis ja. Hjernen ændrer sig hele tiden gennem de erfaringer, man gør sig livet igennem. Uanset, hvad der er sket i fortiden, som har lukket af for hjernens kredsløb, kan hjernen godt ændre sig, hvis man vælger nogle nye helt specifikke erfaringer.
Som for eksempel...?
Som for eksempel Transcendental Meditation (TM). Forskning viser, at Transcendental Meditation giver en helt ny specifik erfaring af den stille base, som underligger det aktive sind. Det er en tilstand af indre vågenhed uden særlige kvaliteter eller egenskaber. Og ifølge forskningen skaber denne erfaring en mere ingreret funktionsmåde i de frontale områder af hjernen. Rent faktisk har Transcendental Meditation en enestående evne til at aktivere denne del af hjernen – og gøre hjernen sundere og bedre i stand til at fungere som helhed.
Er det bevist?
Ja, i løbet af 2-3 måneders regelmæssig udøvelse af Transcendental Meditation begynder vi helt klart at se højere niveauer af ingerering i frontalhjernens forbindelsesnetværk. Og det spændende er, at integreringen ikke forsvinder, når man rejser sig fra sin meditation, men den mere velordnede hjernefunktion kan man tage med sig ud i sin dagligdag i højere og højere grad jo længere tid, man har mediteret. Forskning viser, at hos dem, der har mediteret i mange år – i gennemsnit 24 år – kan indre vågenhed og integreret hjernefunktion vare ved hele tiden også uden for meditationen – døgnet rundt alle ugens syv dage.
Og sandheden er, at dette burde være formålet med al skolegang og uddannelse. Uddannelse bør ikke bare handle om at lære tabeller og kemiske formler. Uddannelse bør kultivere en mere integreret hjernefunktion, så man bliver bedre til at tage beslutninger, vurdere situationer mere nøgternt og få mere ud af ens liv hele livet igennem.
Du siger, at det er vigtigt at begynde denne udviklingsproces af hjernen, mens man går i skole, hvorfor det?
I de første tyve år bliver der dannet flere og flere forbindelser mellem hjernecellerne, hjernefunktionen modnes og hele hjernens programmeringsevne bliver hurtigere. Det er derfor det perfekte tidspunkt at danne og opbygge de kredsløb i hjernen, som skal vare hele livet. Så når de studerende er færdig som 25-årige med deres masteruddannelse eller ph.d. afhandling, er de ikke blot i stand til at mestre deres specifikke fag, men også i stand til at mestre deres eget liv. Så kommer de til at handle spontant i harmoni med omgivelserne og med de mennesker, som er omkring dem. Dette er tilstanden af oplysning – og det er de muligheder, som alle studerende kan få, uanset hvilken alder, religion, intelligensquotient eller etnisk baggrund de har, når Transcendental Meditation bliver indført som et valgfrit fag i skolen.
Travis, F.T., Arenander, A. (in review). Cross-sectional and longitudinal investigation of effects of Transcendental Meditation practice on interhemispheric alpha asymmetry and broadband coherence. Journal of Psychophysiology.
Travis, F.T., Arenander, A., DuBois, D. (2004) Psychological and physiological characteristics of a proposed object-referral/self-referral continuum of self-awareness. Consciousness and Cognition, 13/2, 401-420.
Travis, F.T. (2003) The significance of transcendental consciousness for addressing the "hard" problem of consciousness. Journal of Social Behavior and Personality, 16, 123-135.
Travis, F.T., Tecce, J., Arenander, A., Wallace, R.K. (2002). Patterns of EEG coherence, power, and contingent negative variation characterize the integration of transcendental and waking states. Biological Psychology, 61, 293-319.
Travis, F.T., Olsen, T., Egenes, T., & Gupta, H.K. (2001). Physiological patterns during practice of the Transcendental Meditation technique compared with patterns while reading Sanskrit and a modern language. International Journal of Neuroscience, 109, 71-80.
Travis, F.T. (2001). Autonomic and EEG patterns distinguish transcending from other experiences during Transcendental Meditation practice. International Journal of Psychophysiology, 42, 1-9.
Travis, F.T., Tecce, J.J., Guttman, J. (2001). Cortical plasticity, contingent negative variation, and transcendent experiences during practice of the Transcendental Meditation technique. Biological Psychology, 55, 41-55.
Invitation til gratis foredrag
Kom
til åbent hus
Kom til vores informationsmøde i København!
Se forsiden.
Det er gratis og uforpligtende.
Husk tilmelding og framelding
på 33 31 54 44 eller cb@stilhed.net
Adressen
oplyses ved tilmelding
Læs mere på hjemmesiderne:
www.TM.org
www.TMnu.dk
Dr. James Krag er medlem af American Psychiatric Association, leder af Virginia Association of Community Psychiatrists, og lægelig leder af Valley Community Services Board i Staunton, Virginia, USA.